Smerter ved sex

Smerter ved sex:

Er du en af de kvinder, som lider af vulvodyni eller endometriose, så kender du til at have smerter under samleje eller svien efter samleje.

Måske for står din partner ikke helt, at du har så mange smerter, og at du ikke bare kan nyde sex.

Måske opfatter han det som en afvisning, når du vægrer dig ved at dyrke sex.

At have smerter, træthed, oppustethed og frustration over ikke at føle sig sensuel og kvindelig opleves meget ensomt, da det er svært at dele med andre.

De seksuelle udfordringer giver ofte problemer i parforholdet.

Og efter mange gynækologiske undersøgelser kan du føle, at dit mest private sted er blevet ret offentlig. Derfor kan det være svært at forbinde underlivet med nydelse og mærke lysten.

Måske kender du til at have sex af pligt for at holde på din partner. Sex af pligt giver sjældent nydelse, og lysten er ikke eksisterende.

Du kender sikkert til fornemmelsen af at holde din partner på afstand, da du nødig vil lægge op til “noget” – der opstår ofte angst for nærvær.

Når par kommer til mig, og problemet er smerter, er der to væsentlige arbejdspunkter, nemlig lystarbejde for kvinden, og at manden genfinder sin maskulinitet.

Jeg vil tage udgangspunkt i, hvor I er , og hvad der er rigtigt for jer.

Jeg vil guide jer til en revurdering og ny orientering, så I sammen kan skabe et tilfredsstillende og nydelsesfuldt sexliv.

Skriv et svar