Anbefalinger

Som sexolog og parterapeut har jeg hjulpet mange, både enlige og par med at løse deres udfordringer.

Nedenfor kan du læse, hvad nogle af mine tidligere klienter har sagt.


Rejsningsproblemer

“Snakken med dig har ændret mit liv. Mit problem var, at når jeg havde sex med en kvinde faldt min rejsning midt i det hele. Jeg havde gået længe med dette problem, før jeg tog mig mod til at kontakte dig. Jeg havde mange tanker, om det med at skulle tale med en vild fremmed om mit sexliv og specielt om det, når det nu ikke fungerede.

Jeg var måske også lidt bange for at skulle snakke om, for mig nogle grænseoverskridende ting. Men alle mine forud indtagelser blev virkelig gjort til skamme.

Jeg fik selv lov til at bestemme tempoet og jeg blev aldrig på noget tidspunkt presset til at fortælle mere, end jeg selv ville. Jeg havde faktisk regnet med, at du ville foreslå mig at tage noget medicin herfor. Men det var slet ikke nødvendigt. Du hjalp mig med at forstå, hvorfor jeg havde så svært ved at bibeholde min rejsning.

Vi havde nogle gode samtaler, og du gav mig også hjemmearbejde for. Jeg kan da lige oplyse, at mit problem er løst i dag, og at jeg har fået min manpower tilbage. Fedt!

Du kan sgu’ dit kram, det kan du godt hilse fra mig og sige.”

Kurt, 43 år


Lystproblem

“Mikkel og jeg har været sammen i 6 år og indenfor de sidste 4½ år er vores sexliv begyndt at blive dårligere og dårligere. Til sidst havde jeg kun sex med Mikkel af medlidenhed.

Efter at vi har snakket med dig, er der kommet liv og lyst tilbage i vores sexliv, og det bedste ved det hele er, at jeg nu kan mærke lysten til Mikkel igen, ligesom jeg havde i starten af vores forhold.”

Mikkel, 31 år og Christina, 27 år


Smerteproblem

“Det var i en af endometriose foreningens støttegrupper jeg mødte dig.

Da jeg fortalte min mand om dit virke, var han klar på at vi skulle tale med dig. Og det har gjort en stor forskel for vores forhold.

Før havde vi slet ikke sex, på grund af mine mange smerter og træthed. Jeg følte mig alt andet end kvindelig, når jeg ikke kunne give min mand det andre kvinder kunne. Men med dig på sidelinjen, har vi fundet ud af mange andre måder at være sammen på, som giver os begge ophidselse og nydelse, uden at det er samleje.

En verden til forskel.

Dejligt at få udvidet “normalbegrebet”.

Min mand kalder dig guldgraveren, fordi du har fundet guldet frem i vores forhold.”

Susanne, 32 år og Anders, 36 år


Sen debut

“Det vigtigste er, at du har hjulpet mig til en meget større selvsikkerhed, så jeg kan slappe af og være mig selv i selskab med en kvinde.

Det havde jeg aldrig troet ville lykkes.

Da jeg kom til dig, havde jeg aldrig haft et forhold, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle bære mig ad i forhold til kvinder. Jeg var genert og var overbevidst om, at det jeg sagde og gjorde var kejtet og forkert. Jeg ville lige sige, at jeg har mødt den dejligste kvinde, som jeg kan være mig selv med.

Jeg bruger mange af de ting, som vi har snakket om.

Simpelthen for dumt, at jeg ikke har gjort det her for mange år siden!”

Finn, 33 år


Når det er svært at finde en kæreste

“Vil bare sige stort tak for din hjælp/støtte og dit behagelige væsen.

Har mødt helt tilfældigt – og nu fået en dejlig kæreste.

Han matcher mig fuldstændigt intellektuelt og seksuelt. Skøn mand, accepterende, støttende og rummelig. Høj, mørk og meget seksuel erfaren og for første gang i mit liv – oplever jeg nu fuldstændig fantastisk sex!

Jeg kan næsten ikke tro det – det er så stort og så uendeligt rørende for mig at opleve. Igen, tusind tak for din hjælp.

Mit forløb hos dig er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.”

Cecilie, 28 år